Bulgarian Wine

Bulgarien har fem overordnede vinregioner, der hver har unikke mikroklimaer, der egner sig til forskellige druesorter. Det meste vin bliver produceret på Donausletten og ved Sortehavet, men der produceres også anseelige mængder i de Trakiske Lavlande, Rosendalen og Strumadalen. Den sted i Bulgarien, hvor der ikke rigtigt produceres vin, er omkring hovedstaden Sofia og i landets mange bjergområder.

Bulgarian Wine

Donausletten

Regionen ligger i et tempereret, fastlandsklima med varme somre og mange solskinsdage i løbet af året. Landskabet veksler mellem lave bakker og brede sletter, og de typiske druesorter er Muscat Ottonel, Cabernet Sauvignon, Merlot, Chardonnay, Aligoté, Pamid og den lokale Gamza. I USA er regionens officielle navn ”Danube River Plains Region”.

Bulgarian Wine

Sortehavet

Ved Sortehavet ligger Bulgariens østlige vinregion, hvor 30% af alle landets vine produceres. Regionen er kendetegnet ved at have lange, milde efterår, der danner gunstige betingelse for ophobning af sukkerarter i druer til specielt hvidvin. Derfor produceres omkring 53% af alle landets hvidvin hér. Regionens hvidvine kendetegnes ved deres frugtaroma og elegante friskhed, og de er blandt landets bedste tørre og halvtørre vine. Hér dyrkes druesorter såsom Dimyat, Riesling, Muscat Ottonel, Ugni blanc (Trebbiano), Sauvignon blanc, Traminer, og Gewürztraminer. I USA er regionens officielle navn “Black Sea Coastal Region”.

Bulgarian Wine

Rosendalen

Rosendalen er beliggende under landets centrale bjergkæde (også kaldet Balkanbjergene). I Rosendalen produceres der primært tørre og halvtørre hvidvine fra sorterne Muscatel, Riesling, Rkatsiteli og Cabernet Sauvignon. Det er dog også i Rosendalen man finder Sungurlare-dalen, hvor der produceres vine af sorten Rød Misket, der regnes blandt de bedste rødvine i landet grundes deres rige aroma, elegante krop og fine eftersmag. I USA er vinregionens officielle navn “Valley of the Roses Region”.

Bulgarian Wine

Det Trakiske Lavlande

Det Trakiske Lavlande ligger i det sydlige Bulgarien, hvor det varme klima kombineret med tilstrækkelig nedbør skaber gode betingelser for dyrkning af druer til fyldige, intense rødvine. Mange af områdets bedste og mest værdifulde vine stammer fra den lokale druesort Mavrud, der kombinerer smagsnuancer fra skovbær, krydderier og urter. I regionen produceres der desuden Cabernet Sauvignon, Merlot, Muscatel, Pamid and Hvid Misket. I USA er regionens officielle navn ” Thracian Valley Region”.

Bulgarian Wine

Strumadalen

Strumadalen ligger i det Sydvestlige Bulgarien lags Strumafloden. Området er lille, men det er unikt rent klimatisk grundet påvirkningen fra middelhavsregionen mod syd. I strumadalen dyrkes der druer til rødvin er sorterne Merlot, Cabernet Sauvignon og den ældre, lokale bredbladede Melnikdrue (navngivet fra bjergbyen Melnik). Regionens vine er fyldige og har en karakteristisk, sydlig aroma.

Relaterede indlæg


Telefon: +45 911 08 930
Email: info@bulgarianwine.dk
Goldbækparken 26
6000 Kolding, Danmark