Foruden verdenskendte druesorter såsom Merlot og Cabernet Sauvignon kan Bulgarien byde på en række lokale sorter og vinvariationer. De lokale sorter, der benyttes til de flere af de bedste vine, er: Gamza, Bredbladet Melnikdrue, Dimyat, Mavrud, Rød Muscat, Rubin, Ruen, Rød Misket og Pamid. Disse lokale druesorter har typisk den største interesse blandt de besøgende gæster på landets Vinmuseum i Pleven.

varieties

gamza

Gamza dyrkes i det nordvestlige Bulgarien. Druen modner sent og benyttes til rødvin og røde dessertvine, der alle er er kendetegnet ved en klar rød farve og en frisk smag med aner af hindbær. Gamza-vine bør nydes indenfor det første år, og de bedste stammer fra områderne nær byerne Vidin og Pleven.

broad leaved melnik

Bredbladet Melnik er en lokal drue til rødvin, der udelukkende gror i det sydvestlige Bulgarien når Melnik, Petrich og Sandanski. Vine af denne drue er fremragende og med aroma af kirsebær og urter. Vinene lagres typisk i egefade, der giver en unik røget nuance. Ny vin er typisk frisk, men i takt med lagringen bliver vinens blødere i smagen. En af de mere kendte nydere af vin fra Bredbladet Melnik var Winston Churchill, der ofte bestilte tønder fra Bulgarien til England.

dimyat

Dimyat er en ældre drue, der stadig dyrkes ved Sortehavet nær byerne Shumen, Varna, Stara Zagora og Evкsinograd. Dimyat benyttes til aromatiske, tørre hvidvine samt til den lokale brændevin rakia. Druen modnes i den sidste halvdel af september, hvor den udvikler en karakteristisk frugtaroma med nuancer af fersken. Vine fra Dimyat er friske.

mavrudMavrud er en oldgammel druesort, der dyrkes nær byerne Asenovgrad, Pazardzhik og Plovdiv, samt for foden af Rodopi-bjergene. Vin fra Mavrud er rubinrød og med en tung, sød smag af modne bær. De bedste vine fra Mavrud lagres i egefade, der giver vinene endnu mere kraft og balancerer de mange smagsnuancer.

red misketRød Misket er en ældre, lokal druesort, der er udbredt i det centrale Bulgarien. Druerne dyrkes primært i Sungurlare-dalen samt nær byerne Karlovо og Brezovo. Vine fra Rød Misket har et lyserødt skær, de er tørre og de har aromaer af kvæde og honning. Druer af sorten Rød Misket bruges i vine af høj kvalitet, men de nydes også som spisedruer i stor stil.

rubin grapeRubin er en lokal druesort, der blev udviklet i 1944 ved at krydse sorterne Nebbiolo og Syrah. Af druerne produceres der rødvine, der er dybe i farven og intense i smagen. Vine af Rubin har stærke frugtnuancer, der balanceres i egetræsfade. De kan desuden lagres i mange år. Rubin-vine kan nydes på de mange vingårde omkring Plovdiv og Septemvri.

pamidPamid er blandt de ældste druesorter, der dyrkes i Bulgarien. Vine af Pamid har en lys, rød farve, en frisk smag med nuancer af frugt og en blød eftersmag. Vine af Pamid nydes typisk unge og lagres ikke i fade. De kan nydes på vingårde nær byerne Pazardzhik, Plovdiv og Pamidovo.

ruenRuen er en lokal drue, der blev udviklet ved at krydse sorten Bredbladet Melnik med Cabernet Sauvignon. Druen dyrkes indenfor et mindre område i Strumadalen. Druerne modner i slut-september og har en mørk blå farve. Vine fra Ruen har en dyb rød farve men er friske.

Relaterede indlæg


Telefon: +45 911 08 930
Email: info@bulgarianwine.dk
Christian 10 Gade nr. 9 2tv
6000 Kolding, Danmark